photography mixed with random thoughts and experiences of emma flokstra.

onsdag den 16. juli 2008

Bagels

Min nyeste besættelse; Bagelen. Teknisk set bare en bolle med hul i midten og alligevel, for mig, slet ikke det samme. Når jeg laver bagels er de gerne fyldt med masser af fedt. Fedt i form af creamcheese. Jeg har aldrig brudt mig om philadelphia før første gang jeg fik mig en god bagel. Jeg må gætte på det var i Bagel company's lille "café" lidt væk fra pede og stoffer i København. Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at stoppe med at spise dem.

Måske var det på roskilde festival at det eskalerede. For jeg er egentlig et ret kræsent pigebarn. Jeg spiser f.eks. ikke nogle former for kogte grøntsager. Jeg synes såre simpelt at de har en forkert konsistens. Og netop fordi jeg er kræsen endte jeg sidste år: altså roskilde 07', med kun at spise bagels - Når jeg altså spiste noget. For desværre har jeg også en tendens til at få kvalme når jeg er fuld og derfor spiser jeg heller ikke så meget. Også grunden til jeg tabte 3 kg det år.
I år glædede jeg mig endnu engang til roskilde og da vi nåede frem glædede jeg mig selvfølgelig til de åbnede festivalpladsen. Jo tak jeg ville gerne høre en masse fed musik, men jeg ville satme også have mig en bagel! Og ikke bare en hvilken som helst bagel. Den skulle være med kylling og pesto, præcis ligesom sidste år. med både creamcheese, pesto, salat, tomat og kylling. Det er den bedste. Dog i år en smule for tør. Jeg tror de har sparet en smule på philadelphiaen. Måske et klogt valg i forhold til hvor ulækkert det egentlig er når man tænker over det. Men ih og åh hvor det smagte godt. Nu tænker du måske at min besættelse af den lille hullede bolle ville blive på roskilde ligesom så meget andet. Men næh nej det er ikke alt der gælder under reglen "what happens at roskilde stays at roskilde". Og da jeg endelig fik slæbt mig den lange vej tilbage til helsingør måtte jeg tigge og bede min moder om at købe nogle bagelsboller og noget philadelphia.
Og det har så været min morgenmad den sidste uge. Med kalkun, med skinke, med salat og nogle gange bare en bagel med creamcheese. Somme tider har jeg følt mig lidt fed. Men ved du hvad? DET ER DET HELE VÆRD!! Jeg ved ikke hvor mange andre bagelfanatikere der findes, men der er ingen tvivl om at bagels ligger lige så højt på min liste over god spise som chokolade. (Historien om mit forhold til chokolade kan jeg give en anden gang) endnu kun slået af de små røde bær, som jeg elsker at samle fra min fars have; HINDBÆR. Hindbær kan ikke erstattes af noget. Jordbær når ikke hindbær til sokkeholderne! Alle der modsiger mig har aldrig selv været ude og plukke et direkte fra planten. Det kan jeg simpelthen ikke tro.

Åh jesus, hvor jeg har lyst til en bagel lige nu. Jeg vil bevæge mig ud i køkkenet, tænde for ovnen og tø to stks. op.

I bid you all farewell and may you have a nice night (jeg skal nemlig til fødselsdag med god mad, Asti og rosévin - bliver det meget bedre end det?)

I kan lige få dette billede med: Okay, den er godt nok med laks, men stadig "MMMMMMMMMM"


tirsdag den 15. juli 2008

Så gjorde jeg det

Så skete det endelig. Jeg, Betty (bedre kendt som Emma) blev en del af de millioner af mennesker der blogger. Jeg har måske aldrig helt forstået det. Jeg ved faktisk ikke om jeg forstår det nu. Hvorfor er det vi har et behov for at blogge? For mig er det ikke væsenligt om folk kommer til at læse min blog. Så måske handler det mere om at komme ud med det man ikke kan tåle at have indeni mere. De små guldkorn man hver dag smider om sig med og tænker "måske skulle jeg skrive det her ned" - for det skal de da! Og nu bliver det så her. En blog der nok ikke vil minde om Madonnas skandaler, men en blog der kan være fyldt med alt og ingenting.

Velkommen til det nyeste inden for cyberspace, kan jeg så sige til mig selv. Og jeg siger pænt tak.

Faste læsere