Photos of the day - 3th of december

This is a broken pictureframe.
Paper roles for newspaper
Machinery
friends in the mutated reflection.

Savn

At savne. Hvad betyder det egentlig? Man savner næsten aldrig noget materielt. Og hvis man gør, er det mere følelsen man havde når man ejede denne ting. Det er underligt, for jeg savner virkelig mange ting. For det meste.

Jeg elsker på alle måder mit liv. Jeg har en familie der elsker mig og uden at lyde for narcissistisk kan jeg også sige at jeg har en del venner. Rigtige venner. Venner der ved de kan stole på mig og jeg ved jeg kan stole på. Og alligevel går der ikke en dag hvor jeg ikke savner. Egentlig kan man mene det skyldes det faktum at jeg har venner. Jeg er altid glad når jeg er sammen med en ven, men jeg ser aldrig dem alle samtidig. Det skyldes jo nok mest at jeg har gået på efterskole og derved har fået en del venner fra forskellige dele af landet. Desværre kunne man sige. Og dog. For nogle af disse er mine nærmeste venner. Der går ikke mange sekunder hvor jeg ikke savner mine gamle skolekammerater fra efterskolen. Og hvad værre er: Jeg savner selve skolen. Jeg savner vægene, de klamme knirkende senge og undervisningen - ja jeg savner næsten maden! (hvilket siger meget). Så jeg savner noget materielt. Men er det overhovedet muligt? Savner jeg ikke nærmere det miljø der var. Den glæde jeg havde ved at være der. De venner jeg boede med 24 timer om dagen. De var der altid. Men var aldrig alene.
Og det var nok det sværeste. Ikke at være omgivet af mennesker uafbrudt da jeg så kom hjem igen. Der var så underligt stille. På trods af mit ønske om fred når jeg til sidst fik nok af larmen, savnede jeg den nu. Det eneste man kan høre er det man selv laver, spiller og siger. Forfærdeligt. Og så keder jeg mig. Nogle gange. og ender med at gøre underlige ting som ingen rigtig får lov til at være en del af fordi jeg er alene nu. Alene hjemme 2? og så ender det nogle gange således:

Men nu er det ikke sådan at det er det eneste jeg savner. Dette indlæg handler ikke kun om efterskoler. For det bliver langt værre. Da jeg var der savnede jeg mine venner hjemmefra og når jeg er her savner jeg mine venner fra efterskolen. Endvidere er der jo familien. som endnu engang er delt i mindst to steder. Sådan er det med fraskilte forældre. Ligemeget hvordan de forsøger at holde familien samlet bliver den det ikke. Og det vil vi oftest heller ikke ønske. Jeg kunne dog godt tænke mig mere tid. Længere ungdom. Længere weekender. Længere dage. Mere søvn. Mere tid i Jylland og mindst lige så meget på Sjælland.

Savn - et ord vi ikke bruger så ofte. et savn plejer at være når ens mormor er død. Det er et savn. Men for mig er det et lige så stort savn når jeg siger noget og ingen griner med mig. Interne jokes kan være så lede når man mangler den person der er intern med dem. Således kommer man måske altid til at savne nogen. Jeg vil jo aldrig kunne have alle hos mig altid. Og dog. Måske kommer man altid til at glæde sig. For når man savner nogen og ved man ser dem igen kan man ikke andet end glæde sig til at se personen igen. Det er derfor man siger "et savn" som noget man aldrig får igen.
Alligevel synes jeg somme tider at sætningen "jeg savner dig" bliver kastet med som om den ikke betyder noget. Jeg håber folk ved hvad det betyder virkelig at savne nogen. En nagende rumlen i maven og en kortslutning i hjernen som fortæller en at der mangler noget - du savner noget. Så nu ved I at når jeg siger det så mener jeg det. Jeg savner jer. Allesammen.

Dedikeret til:
Mine allerældste venner <3 a="" href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiqu7ab0oX4Wn8oy6luai8Y3tME-dgahF78szrSYESkHTFqOmDmYrRHQjpraqsPDteZ47zIuj937WgTzPu_oSN2vzLGA2zuyU3-H26ACubXY7bh-Fax_VQwBwnx-J9tet5CEie3RSruqa4/s1600-h/n585798646_484463_8260.jpg" onblur="try {parent.deselectBloggerImageGracefully();} catch(e) {}">

Lea, (stefan), Haris & Mette
Maja Det gamle elværk/demo-folk

(resten af)
Femmøller efterskole årgang 07/08

& creme de la creme af 1.c (specielt den farlige Brio),
min familie og alle dem jeg vil møde i fremtiden.

Jeg savner jer allerede igen..

Photo of the day

Smukfest 08'

Bagels

Min nyeste besættelse; Bagelen. Teknisk set bare en bolle med hul i midten og alligevel, for mig, slet ikke det samme. Når jeg laver bagels er de gerne fyldt med masser af fedt. Fedt i form af creamcheese. Jeg har aldrig brudt mig om philadelphia før første gang jeg fik mig en god bagel. Jeg må gætte på det var i Bagel company's lille "café" lidt væk fra pede og stoffer i København. Jeg kan simpelthen ikke få mig selv til at stoppe med at spise dem.

Måske var det på roskilde festival at det eskalerede. For jeg er egentlig et ret kræsent pigebarn. Jeg spiser f.eks. ikke nogle former for kogte grøntsager. Jeg synes såre simpelt at de har en forkert konsistens. Og netop fordi jeg er kræsen endte jeg sidste år: altså roskilde 07', med kun at spise bagels - Når jeg altså spiste noget. For desværre har jeg også en tendens til at få kvalme når jeg er fuld og derfor spiser jeg heller ikke så meget. Også grunden til jeg tabte 3 kg det år.
I år glædede jeg mig endnu engang til roskilde og da vi nåede frem glædede jeg mig selvfølgelig til de åbnede festivalpladsen. Jo tak jeg ville gerne høre en masse fed musik, men jeg ville satme også have mig en bagel! Og ikke bare en hvilken som helst bagel. Den skulle være med kylling og pesto, præcis ligesom sidste år. med både creamcheese, pesto, salat, tomat og kylling. Det er den bedste. Dog i år en smule for tør. Jeg tror de har sparet en smule på philadelphiaen. Måske et klogt valg i forhold til hvor ulækkert det egentlig er når man tænker over det. Men ih og åh hvor det smagte godt. Nu tænker du måske at min besættelse af den lille hullede bolle ville blive på roskilde ligesom så meget andet. Men næh nej det er ikke alt der gælder under reglen "what happens at roskilde stays at roskilde". Og da jeg endelig fik slæbt mig den lange vej tilbage til helsingør måtte jeg tigge og bede min moder om at købe nogle bagelsboller og noget philadelphia.
Og det har så været min morgenmad den sidste uge. Med kalkun, med skinke, med salat og nogle gange bare en bagel med creamcheese. Somme tider har jeg følt mig lidt fed. Men ved du hvad? DET ER DET HELE VÆRD!! Jeg ved ikke hvor mange andre bagelfanatikere der findes, men der er ingen tvivl om at bagels ligger lige så højt på min liste over god spise som chokolade. (Historien om mit forhold til chokolade kan jeg give en anden gang) endnu kun slået af de små røde bær, som jeg elsker at samle fra min fars have; HINDBÆR. Hindbær kan ikke erstattes af noget. Jordbær når ikke hindbær til sokkeholderne! Alle der modsiger mig har aldrig selv været ude og plukke et direkte fra planten. Det kan jeg simpelthen ikke tro.

Åh jesus, hvor jeg har lyst til en bagel lige nu. Jeg vil bevæge mig ud i køkkenet, tænde for ovnen og tø to stks. op.

I bid you all farewell and may you have a nice night (jeg skal nemlig til fødselsdag med god mad, Asti og rosévin - bliver det meget bedre end det?)

I kan lige få dette billede med: Okay, den er godt nok med laks, men stadig "MMMMMMMMMM"

Så gjorde jeg det

Så skete det endelig. Jeg, Betty (bedre kendt som Emma) blev en del af de millioner af mennesker der blogger. Jeg har måske aldrig helt forstået det. Jeg ved faktisk ikke om jeg forstår det nu. Hvorfor er det vi har et behov for at blogge? For mig er det ikke væsenligt om folk kommer til at læse min blog. Så måske handler det mere om at komme ud med det man ikke kan tåle at have indeni mere. De små guldkorn man hver dag smider om sig med og tænker "måske skulle jeg skrive det her ned" - for det skal de da! Og nu bliver det så her. En blog der nok ikke vil minde om Madonnas skandaler, men en blog der kan være fyldt med alt og ingenting.

Velkommen til det nyeste inden for cyberspace, kan jeg så sige til mig selv. Og jeg siger pænt tak.